Hovedmenu
Forside
Præsentation
Hvad tilbyder vi
Fugle til salg
Vores volierer
Vores fugle
Fotogalleri
Dagbogen
In Memoriam
Kontakt os
Råd om fuglehold
Gæstebog
Links
August 2009
Søndag d. 2 august 2009

I dag fik vi visuelt kønstestet de tre Rubino rosella unger og fik givet dem farvede plastik ringe på. Det blev to røde og en blå ring, altså 2 damer og en herre.
Disse unger er fra i dag sat til salg. Dels her på siden men også andre steder på nettet.

De nye fugle, Stor Gultoppet kakadu, er begyndt at finde sig til rette i de nye omgivelser og bevæger sig jævntligt frem og tilbage mellem den udendørs del og den indendørs.

Nu varer det ikke længe før de to Cuba unger kommer ud af kassen og de er efterhånden blevet helt fuldfjerede.
Lørdag d. 8 august 2009

Torsdag aften hentede jeg en ny fugl til fugleholdet. Nemlig en 1,0 Hornparakit fra 2008.
Hornparakitter har længe stået på vores ønskeliste, så nu skulle det altså være.
Ligesom med vores Cuba amazoner, er også Hornparakitten på listen over stærkt truede dyrearter og der kræves derfor tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen til at holde dem. De såkaldte CITES.
I næste uge skal vi hente en dame til ham, og det glæder vi os meget til.

Sidste søndag eftermiddag satte vi de tre unger af Rubino rosellaerne til salg og mindre end to timer efter var de alle solgt.
Fredag d. 14 august 2009

Afhentningen af magen til vores nye Hornparakit er udsat til næste uge, så vi må væbne os med tålmodighed.
Hannen flyver nu regelmæssigt ud og ind mellem den indendørs- og den udendørs voliere.


Her ses han i den udendørs del af volieren.


I dag kom den første af Cuba ungerne ud af kassen og den anden sidder i åbningen og kikker ud.

I den kommende weekend skal vi ud og plukke hyben og rønnebær til hele vinteren. Hvis ellers vejret holder.
Undermenuer
2005
2006
2007
2008
2009
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
2010
2011