Hovedmenu
Forside
Præsentation
Hvad tilbyder vi
Fugle til salg
Vores volierer
Vores fugle
Fotogalleri
Dagbogen
In Memoriam
Kontakt os
Råd om fuglehold
Gæstebog
Links
August 2010
Mandag d. 16 august 2010

Med stor forsinkelse kommer nu en opdatering af dagbogen. Ikke fordi der er så meget at skrive om, for det har været lidt sløjt med unger i år.
De fire unger af Gråpapegøjerne i voliere 01, var som tidligere nævnt afsat på et tidligt tidspunkt og forlod os i slutningen af juni. Kønstesten viste, at det var 3 hunner og én han, så det var rigtigt godt.

De fire unger hos Rubino rosellaerne har alle vokset sig store og flotte og bliver formentligt sat til salg meget snart.

Vi har ikke længere Gultoppet kakadu, men til gengæld er et par Rødryggede dværgaraer kommet til. Et par rigtigt flotte og ubeslægtede fugle fra 2009. Nu mangler vi bare at få taget nogle billeder af dem, så kan de nydes i Fotogalleriet.

Som jeg nævnte indledningsvis, har det været et dårligt år med hensyn til afkom og jeg har på fornemmelsen, at det skyldes det mærkelige forår vi havde. Vi havde megen kulde og sne langt ind i den periode hvor vi forlængst skulle se de første tegn på kurmageri.
Vores to par Hornparakitter lagde som bekendt hele 7 æg tilsammen, men ingen af dem var befrugtet.
Vi har forhørt os rundt omkring og samme billede går tilsyneladende igen i det meste af landet.
En teori vi hørte hos en af de fuglefolk vi har talt med er, at befrugtningen hos Hornparakitterne ikke kan gennemføres hvis temperaturen er under 10 grader celsius og det var ihvertfald tilfældet forud for æglægningen hos os.
Søndag d. 29 august 2010

Vores Grå Jaco's i voliere nr. 11 som lagde to ubefrugtede æg i foråret, har nu fire nye æg i kassen.
Det er for tidligt at sige om de er befrugtede, men vi tvivler lidt på det.

Vi har i dag sat vores Blåpandede amazone avlspar til salg. Dem som har fulgt vores hjemmeside fra starten véd, at de har givet mange og flotte unger gennem årene.
Imidlertid har de ikke lagt æg de sidste år, selvom de har været i kassen hvert forår og har vist alle tegn på en forestående æglægning. Bl.a. plukker hunnen sig altid på brystet forud for æglægningen.
Vi kender ikke alderen, så en mulig årsag kan selvfølgelig være, at den ene af dem er for gammel. Begge virker dog overordentligt friske og med klare øjne.
Om årsagen skal findes i omgivelserne kan også tænkes. Vi har jo både fået nye arter og også rokeret en del rundt efter ombygningen af det gamle voliere anlæg.
Fuglene sælges til næsten foræringspris, se under "Fugle til salg", på den betingelse, at de holdes samlet og får lov til at gå i udendørs voliere med adgang til inderrum.

Én af grundende til, at vi ønsker at sælge de Blåpandede er, at vi har brug for pladsen.
Hannen af vores Inka kakaduer, Coco, er desværre begyndt at udvise aggresiv adfærd overfor hans mage, Kiki.
Hun er ellers udvalgt meget omhyggeligt og vi véd, at hun er ét år ældre end ham, så hun burde være kønsmoden på nuværende tidspunkt.
Det kan dog være svært at forklare årsagen til aggresivitet blandt store kakaduer og selvom Kiki er kønsmoden, er det ikke sikkert, at hun er i den rette stemning på nuværende tidspunkt.
Det kan være, at vi bliver nødt til at skille dem ad for en periode, og derfor har vi brug for ekstra voliereplads.
Undermenuer
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Januar
Februar
April
Maj
Juni
August
2011