Hvad er det rigtige foder til vores fugle?
Dette er et emne som kan diskuteres til hudløshed og der er formentligt lige så mange meninger som der er fuglefolk.
Den store uenighed skyldes nok, at der ikke foreligger et entydigt svar. Dels kommer gruppen af krumnæb fra, ikke bare forskellige verdensdele, men lever ofte indenfor samme geografiske udbredelsesområde, i meget forskellige biotoper.
Generelt mener vi ikke man kan kategorisere papegøjer som desiderede fødespecialister. En af untagelserne er gruppen af Lorier som har specialiseret sig i udelukkende at indtage nektar. Tværtimod indtager de fleste papegøjearter, i naturen, så mange forskellige fødeemner, at det næsten er umuligt at kopiere menuen under kontrollerede forhold.
Skulle man forsøge at give den enkelte papegøjeart samme føde som den indtager i naturen, ville man skulle følge og kategorisere alle de forskellige emner den spiser over et helt år, da udbuddet veksler med årstiden. Dette måtte gøres med alle de forskellige arter og ikke nok med det. Det ville også være nødvendigt at finde ud af hvor mange procent de forskellige fødeemner udgjorde af den samlede indtagelse.
Og for at det ikke skulle være løgn, ville man oven i købet være nødsaget til at finde ud af, på hvilket modningsstadie de utallige arter af knopper, bær, frø, blade, frugter m.m. var ved indtagelsen. En så omfattende registrering er simpelthen umulig og ikke mindst i betragtning af, at en stor del af vores papegøjearter lever på meget vanskelligt fremkommelige lokaliteter.
Det vil med andre ord være utopi at tro, at vi nogensinde kan give vores fugle, hvad de lever af i naturen og selv om det var muligt ville det aldrig kunne blive økonomisk rentabelt for en producent, at sammensætte de utallige blandinger der skulle til for at dække behovet for de mange arter af papegøjer i fangenskab.
Alene den "detalje" at en stor del af de tropiske frugter og bær m.m. skulle serveres friske for fuglene, kuldsejler enhver tanke om fodring med deres naturlige fødeemner.
Vi må altså gå på kompromis og det er også acceptabelt. Det vigtige er, at fuglen får alle de nødvendige vitaminer, mineraler, proteiner og kulhydrater m.m. og i det rigtige indbyrdes forhold, som er nødvendige for at den trives. Læg mærke til at vi skrev "trives" og ikke "overlever", for dét, at fuglen trives er selvfølgelig målet.
Derfor er det, efter vores mening, heller ikke nok, at fuglen får en føde som gør den sund og rask og blank i fjerdragten. Vi kunne sagtens blende en ensfarvet vælling som indeholdt de stoffer vi mener, at en papegøje har brug for og der er ingen tvivl- Hvis ikke den fik serveret andet, ville den med tiden også begynde at spise det. Og den ville højst sandsynligt forblive fysisk sund og have en flot og stram fjerdragt. Det ville helt afgjort være meget lettere at sikre, at fuglen fik de stoffer den havde brug for og især i det indbyrdes rigtige forhold. Men tænk hvis alt vores mad blev blendet sammen i én stor pærevælling. Flæskesteg, torskerogn, brød, ost, pølser, ærter, rosenkål og alle de andre ting som indgår i vores mad og det hele fik den rigtige konsistens ved at blive blendet sammen med kaffe, cola, mælk osv til vi fik en praktisk og letflydende pasta, som kunne serveres på tube. Hvor ville det være nemt og hvor ville det være kedeligt.
En meget stor del af en vild papegøjes dag går med at søge føde. Ofte må de flyve langt for at komme til de gode pladser, hvor de bruger timer i træer eller buske, eller forugerer på jorden efter føde. En stor del af fødeemnerne gribes med foden og skal enten åbnes eller renses før det umiddelbart kan spises. Vi bør ikke fratage vores fugle, den smule beskæftigelse og adspredelse vi kan tilbyde dem i forbindelse med fodringen. Derudover har også papegøjer smagsløg. Vi ser det tydeligt når de begynder at sorterer i den tilbudte frugtblanding. Deres livretter forsvinder altid først.
Det er ikke svært at finde foderemner som papegøjen kan li'. Kunsten ligger i at sikre, at den også spiser de ting som ikke lige ligger øverst på dens hitliste, men som er sunde for den. Dette vel at mærke, uden på noget tidspunkt at sulte den.
Den største udfordring ligger imidlertid i at sikre, at kosten bliver så varieret, at den får alle de nødvendige stoffer i de rigtige indbyrdes forhold. Det sidste punkt er meget svært og vi må ofte forlade os på vores, eller andres, erfaringer samt i nogle tilfælde vores sunde fornuft og sågar vores fornemmelser. Hvis man er i tvivl om hvorvidt fuglene får alle de nødvendige stoffer og ikke på et tidspunkt skal lide af mangelsygdomme, kan det være nødvendigt at suplere med et kosttilskud og/eller et naturligt vitamin/mineral tilskud.
Et af de største problemer for fugle i fangenskab er overvægt. Overvægt og forkert fodring forkorter fuglenes liv og for avlere har det afgjort en negativ virkning på forplantningsevnen. En overvægtig fugl har en tilbøjelighed til at røre sig mindre, hvorved problemet forstærkes.
For både tamfugleholdere og avlere gælder det om at variere kosten og standhaftigheden kommer på prøve, når portionerne skal afmåles på en måde, så fuglen ikke kan spise sig mæt inden næste fodring ved "kun" at indtage dens livretter. Sørger man for at kosten er tilstrækkeligt varieret og at skålen lige akkurat er tømt inden næste fodring, er man kommet et godt stykke på vej. Så er man kommet til et punkt, hvor du styrer hvad fuglen skal spise og ikke omvendt.

Har man flere fugle i samme voliere, er det naturligvis vanskelligere at styre. Ved nøje afmålte måltider risikerer man, at den mest dominante af fuglene, spiser mere end godt er og at de andre fugle dermed bliver underernærede.
Man må så prøve at løse problemet ved at servere mindre portioner i flere skåle, fordelt på forskellige lokaliteter i volieren.

Selv har vi, på samtlige volierer, installeret foderkaruseller med 3 skåle. For at undgå, at tørfoderet bliver vådt, er skålen til frugt og grønt placeret i midten, således at vandet holdes så langt væk fra tørfoderet som muligt.


Vores fugle får altid både tørfoder og en blanding af frugt og grønt.
Tørfoderet består blandt andet af færdigblandede frø som købes i sække og som er sammensat efter fuglenes størrelse og art. Parakit-blanding til parakitterne naturligvis og en god amazon-blanding til de større papegøjer.
Vores kakaduer får en special-blanding uden store solsikkefrø. Om vinteren er vi ikke helt så hysteriske med indholdet af fede frø og vi giver ind imellem også kakaduerne en skefuld alm. amazon-blanding. Alle vores fugle har adgang til udendørs volierer og de benytter dem hele året, uanset hvor koldt det er. Derfor mener vi, at de i vinter-halvåret godt må få lidt mere sul på kroppen.

Derudover består tørfoderet af pellets som i sig selv kunne udgøre et fuldfoder. Men som tidligere nævnt mener vi, at også fødeindtagelsen skal medvirke til beskæftigelse i fuglenes hverdag.
Den samlede mængde er tilpasset fuglene og mængden af pellets udgør en trediedel af denne portion.
For at undgå, at pellets bliver smidt ned på bunden når fuglene udvælger frø, bliver disse pellets altid serveret i en særskildt skål som hænger i tråden ved siden af foderkarusellen og længst fra vandskålen naturligvis.

Som det ses kan skålen til pellets tages ud og fyldes, uden at skulle ind i volieren.

Fuglene får udover tørfoderet, hver dag serveret et udvalg af frugt og grønt. Denne blanding har som basis altid æbler, pærer og gulerødder. Derudover består blandingen af yderligere 2 - 4 typer som varierer, både efter årstiden men også bare for variationens skyld.
Langt de fleste typer frugt og grøntsager kan bruges men undgå advokado som angiveligt skulle være giftig.
Alt skylles grundigt under koldt vand inden tilberedelsen. Vi skærer både frugt og grønt ud i passende stykker. Store nok til, at fuglene kan gribe dem med foden men ikke så store, at alt for meget går tabt hver gang de taber eller smider et stykke på bunden.

Her ses en frugt/grøntsags-blanding umiddelbart før servering. Denne dag indeholdt skålen æbler, pærer, gulerødder, appelsin, rød peber, selleritoppe og brokkoli.

Andre typer som vi ofte bruger, udover basis blandingen, er: mandariner/klementiner, kogt majs, rå babymajs, jordbær, gul peber, chilli, blomkål, radiser, honningmelon, vandmelon, fersken, ananas, kivi, ærter, vindruer, blommer, tranebær, kålrabi, bønnespire og kinakål. Ind imellem tilsættes lidt mere eksotiske ting såsom mango, papaya, kokosnød, granatæbler og kinesiske kirsebær m.m.
Mange andre typer kan bruges og det er næsten kun fantasien der sætter grænser. Det er heller ikke alt hvad fuglene får serveret de kan lide men det finder man hurtigt ud af. Alle typer af appelsiner skrælles og hvis der er kerner, fjernes de. Ved kogt majs skæres selve kernerne af stokken inden de blandes i foderet og husk ikke at tilsætte salt til vandet de koges i. Ved alle andre typer med større kerner såsom mango, blommer, ferskner, peberfrugter og chilli fjernes kernerne ligeledes. Hele kernehuset skæres ud af æbler og pærer, da det kan indeholde skimmelsvamp. Babymajs skæres ud i passende stykker og behøver ikke at blive kogt.
Om vinteren får de ofte hyben eller rønnebær som plukkes i sensommeren. Stilken og eventuelle små blade pilles af og de skylles grundigt og fryses ned i små plastikposer som hver især rækker til én fodring af alle fuglene. De serveres hele med kernerne i og de fleste fugle er vilde med dem.
Ind imellem, om sommeren, hænger vi frugtspyd ud i de udendørs volierer. På dem stikker vi halve æbler og pærer og store stykker gulerødder og ind imellem store stykker kogt majs. Disse er ment som en adspredelse for fuglene og de har megen fornøjelse af dem.

Selvom fokus desværre er på tråden, kan man godt se, at rosaerne hygger sig med frugtspyddet.

Som stort set alle fuglene, er også Inkaerne glade for denne type adspredelse.

Disse spyd har vi fabrikeret omkring en snes af og de er hurtigt fremstillet.

6mm gevindjern skåret ud i 33cm længde. Bukket øje i den ene ende og med en åbning, så den kan hænges op i tråden på volierens tag-konstruktion. Spidset lidt til i modsatte ende og forsynet med vingemøtrik, kontramøtrik og skive.

Man kan for den sags skyld, også bruge almindeligt rundjern og så selv skære gevind i den ene ende. Så sparer man kontramøtrikken og det vil være lidt nemmere at stikke spyddet igennem frugtstykkerne og også lettere at rengøre spyddet efter brug.

I haven har vi et meget stort og gammelt pæretræ som altid giver meget store mængder frugt. Igennem det meste af sensommeren og efteråret bliver der smidt grene ind i de udendørs volierer og det med både blade og pærer på.
Dette er også mest for beskæftigelsens skyld, men der er ingen tvivl om, at både pærer og blade bidrager til deres daglige kost i den periode og det skal der selvfølgelig tages højde for når der fodres i skålene.

Generelt er vi mere sparsomme med mængden af foder i vinterhalvåret, men til gengæld sørger vi for, at fedtprocenten er lidt højere end om sommeren.
Fodringen ændrer sig drastisk om foråret op til yngleperioden, men det vil vi beskrive nærmere i afsnittet "Opdræt og redekasser".

Ny viden og test af forskellige foderemner m.m. kan betyde, at teksten i afsnittet her, ind imellem kan undergå redigering ligesom nye fodrings-metoder kan blive beskrevet.