Folks tilgang til det at holde fugl, er meget forskellig. Det kan være, at fuglen arves efter tidligere ejere, eller at man er faldet over et bestemt eksemplar som man simpelthen må eje. I begge disse tilfælde gælder det om, ikke bare at sætte sig ind i de generelle krav til det, at holde fugle i fangenskab. Se afsnittet "Overvejelser før køb", men at finde så megen special-literature som muligt om netop den pågældende art.
I begge tilfælde er fuglen valgt med hjertet alene og nu gælder det om, systematisk at gennemgå de krav det stiller for at sikre sig, at det også er det rigtige man gør.
Anderledes ser det ud, hvis man har besluttet sig for at holde fugl, uden på forhånd at være tilbudt en. Her har man virkeligt muligheden for at sætte sig godt og grundigt ind i de forskellige fugles behov og vælge netop den art, som passer bedst til ens temperament, tid, plads og pengepung med mere.
De fugle, jeg nedenfor nævner, er for de flestes vedkommende arter som er relativt almindelige i danske fuglehold og som forholdsvis ofte ses udbudt til salg.
Meget sjældne og meget dyre fugle bør nybegyndere ikke investere i. Mange af dem mener vi kun bør holdes under forhold, hvor der arbejdes intensivt på at få dem til at yngle i fangenskab. Det er altid ærgerligt og deprimerende at miste en fugl, uanset hvilken, ikke mindst hvis det skyldes mangel på erfaring i hold af fugle. Men ærgelsen bliver ikke mindre, hvis man har betalt mange tusinde kroner for den.
De steder i teksten hvor vi har angivet cirka priser, er det med forbehold, da disse til stadighed ændrer sig. Nogle fuglearter er faldet kraftigt i pris de senere år, mens andre arter holder prisen bedre.

Selvom fugle er individualister som hver især har deres helt egen personlighed, er der dog nogle gennemgående træk ved de forskellige arter og familier som er værd at sætte sig ind i. En af de aller første ting man bør beslutte, er størrelsen og prisen. Hvad er det for en størrelse man har i tankerne. Er det en lille kanariefugl som man kan fløjte sammen med eller måske en undulat. Eller går man i virkeligheden og drømmer om en meget stor fugl som f.eks en Ara.
Der er så mange forskellige ting som skal med i overvejelserne og selvom man måske gerne ville have en meget stor fugl, er det jo ikke sikkert at naboerne, pladsen eller pengepungen tillader det.
Hvis disse første ting er grundigt overvejet og man har fundet frem til den rigtige størrelse fugl, gælder det nu om at få sat sig grundigt ind i de forskellige arter som ligger indenfor de grænser man har sat sig selv.
Det skal lige indskydes, at selvom valget for eksempel faldt på en mellemstor papegøje som eksempelvis Amazoner, Gråpapegøjer, mindre Kakaduer, Ædelpapegøjer eller store Parakitter, skal man være opmærksom på, at nogle arter absolut ikke egner sig for begyndere, ligesom nogle ikke egner sig til at blive holdt i et fuglebur.
Vi har selvfølgelig heller ikke selv erfaring med alle arter af papegøjer og derfor henviser vi til special-literature når det gælder helt specifikke arter som vi ikke selv har haft i vores fuglehold. Vi kan dog give nogle retningslinier for nogle af de fremtrædende familier af papegøjer, hvis man vel at mærke er opmærksom på, at selv indenfor samme art, er der individuelle forskelle i personlighed. Nøjagtigt som hos os mennesker.

Er man til meget små fugle, eller hvis pladsen, erfaringen eller økonomien er begrænset kan man overveje arter som Kanarier, Undulater eller Zebrafinker. Undulater er faktisk rigtigt gode til at lære at efterligne forskellige lyde og kan faktisk få et temmeligt stort ordforråd.
Af andre mindre fugle kan nævnes Gedeparakitter, Burkes parakitter og de mange forskellige Græsparakitter såsom Rødbrystet parakit, Tyrkis parakit og Elegant parakit.
Foretrækker man stadigt små fugle men bor et sted, hvor man ikke risikerer at få klager fra naboerne, kan man også overveje Nymfe-parakitter, Dværgpapegøjer eller Spurvepapegøjer. Nymfer kan blive utroligt tamme og har man et par, er det faktisk muligt at få unger på pind, selv i en stue-voliere.


Dværgpapegøjer kan være meget støjende og selvom de af og til bliver holdt som tamfugle, egner de sig bedst til udendørs anlæg. De trives i store flokke og hører til de relativt få arter, som i volierer kan yngle i kolonier med adskillige par sammen. Der findes mange former af Dværgpapegøjer, hvor den nok mest udbredte, mest støjende og mest agresive er den Rosenhovedet. Selvom de trives i flok, er de ofte hårde ved hinanden og det er ikke unormalt, at se adskillige individer, i større flokke, med manglende tæer.
Er man til de lidt større fugle, når vi ind i den meget store gruppe af afrikanske og australske parakitter. Til de afrikanske arter hører de mange forskellige Kunürer som ikke er fugle for begyndere. Fra australien kommer den meget store familie af langvingede parakitter såsom de forskellige rosellaer samt Prinsesse parakit, Baraband parakit, Pennant parakit, Rødvinget parakit og Kongeparakit m.fl. De hører til de mest farvestrålende af alle papegøjefugle og er relativt nemme at holde og at få til at yngle i volierer.

Blå rosella. Én af de mange flotte parakitter med et rigtigt behageligt gemyt.

Mange fuglefolk er startet med parakitter og hvis disse har muligheden for at kunne flyve ind i et fuglehus, kan de holdes i voliere hele året uden opvarmning.
Det er livlige fugle og for de flestes vedkommende med en behagelig stemmeføring. Det er skønt at høre og se når hannerne begynder at bejle til hunnerne om foråret og ikke mindst at se, når de første unger begynder at komme ud af kasserne.
Nogle mennesker holder langvingede parakitter som tamfugle indendørs, men det er ikke almindeligt forekommende. De er dygtige og hurtige flyvere og trives bedst i meget lange volierer.
Som tidligere nævnt yngler de fleste parakitter jævnligt i fangenskab, så mange arter kan erhverves for få hundrede kroner.

Pennant parakit. Dette var Jeannettes yndlingsfugl da vi stadig havde parakitter.

Også blandt parakitterne findes der naturligvis arter som sjældent ses i fuglehold og som for enkeltes vedkommende, kan komme op i adskillige tusinde kroner for et enkelt eksemplar. Disse bør dog ikke være interessante for nybegyndere i hold af fugle.

I gruppen af større papegøjer finder vi de bedste potentialer som tamfugle, men fælles for dem alle er, at de på grund af deres kraftige bid skal trænes og til stadighed holdes beskæftiget for at undgå dårlige vaner, såsom at bide.

Hvis ønsket er en større papegøje, finder vi fugle som den store gruppe af amazoner. Disse varierer dog i størrelsen og enkelte er sjældne i naturen og kræver en særlig tilladelse til at holde fra Skov- og Natur styrelsen, de såkaldte Cites.
Amazoner er meget intelligente og meget legesyge når de først er faldet til.
Som de fleste af de lidt større papegøjer kan de i perioder være højlydte og de kan have et kraftigt bid.
Med den rigtige træning og behandling iøvrigt, kan de blive fremragende tamfugle som man kan have megen fornøjelse af og de bliver ofte en ven for livet.
De oftest forekommende er Venezuela amazoner og Blåpandede amazoner, som til volierer kan erhverves for 2-3 tusind kroner, med Venezuelaen som den billigste. Håndopmadede, som er langt at foretrække hvis ønsket er en tamfugl, koster et par tusind mere.

Blåpandet amazone. Intelligente og legesyge mellemstore papegøjer.

Nogle arter ses ikke så ofte og slet ikke som tamfugle. Dette gælder for eksempel Cuba amazonen som kræver Cites. Cites-fugle mener vi generelt ikke bør holdes alene. Kun ved avl kan vi i fremtiden sikre, at disse fugle bliver mere almindelige i danske fuglehold.
Nogle af de største og dyreste amazoner såsom Kejser amazoner og Konge amazoner ses meget sjældent i private fuglehold.

I samme gruppe, rent størrelsesmæssigt, vil jeg også placere de mellemstore kakaduer såsom Rosa kakadu, nøgenøjet kakadu og f.eks. Goffins kakadu og Lille Gultoppet kakadu som begge er Cites-fugle.
Som volierefugle hører kakaduerne absolut til vores favoritter. De har næsten altid travlt med et eller andet og det er skønt at se hvor megen tid et sympatipar bruger på at forstærke de indbyrdes bånd ved gensidig fjerpleje og nussen med hinanden.
De fleste fugle kan lide at bade under åben himmel når det regner, men især hos kakaduerne ser man ofte, at de ligefrem hænger med hovedet nedad og vingerne spredte, så de virkeligt kan blive skyllet igennem. Ligesom det er tilfældet med Gråpapegøjer, fremkommer en del hvidt støv fra kakaduernes fjerdragt og hud og derfor er god fjerpleje meget vigtigt for dem.
Håndopmadede kakaduer hører til de mest hengivne tamfugle der findes og netop dét, kan gå hen og blive et stort problem. De stiller meget store krav til beskæftigelse og underholdning.
Disse ting gør egentligt mange kakaduer uegnede som tamfugle, medmindre man virkeligt har tiden og lysten og indlemmer fuglen i familiens midte. Ofte giver manglende omsorg sig udslag i, at fuglen begynder at plukke sig og det er desværre en vane, som det næsten er umuligt at komme til livs.
En håndopmadet kakadu som senere bliver ladt meget alene kan plukke sig næsten helt nøgen og sågar bide sig selv til blods.

Rosa kakadu. Kan i perioder være støjende og destruktive.

Ingen fugle har godt af at være overvægtige, men netop risikoen for at blive netop det, er særligt stor hos flere kakadue-arter. Ved fodring af kakaduer skal man virkeligt være påpasselig med ikke at give for fed mad, såsom solsikkefrø.
Også for voliere-folk kan, især de hvide arter, give mange bekymringer. Det kan være noget af en kunst at finde et par der sympatiserer og hvis ikke hunnen er villig, når hannen har lyst, kan han blive meget agressiv overfor hende. Mange hunner har på den bekostning måttet lade livet.
Summa summarum er det vores mening, at kakaduer ikke er fugle for begyndere, hverken i volierer eller som tamfugle.
Problemerne med kakaduer er de samme for mange af de helt store arter, som bliver nævnt senere i afsnittet.

Én af de mest populære af de lidt større fugle er Gråpapegøjerne, Rødhalet grå Jaco og Brunhalet grå Jaco. Disse hører til blandt de mest intelligente fugle overhovedet og er især kendt for deres fremragende evne til at immitere lyde, bl.a. menneskestemmer.
Begge typer kan blive meget tamme og har igennem mange år været nogle af de mest udbredte tamfugle i private hjem.
Som navnet antyder har den ene en stærkt rød hale og denne er også større og som regel også lysere i fjerdragten.
Der findes grupperinger herhjemme som fraråder håndopmadning af Gråpapegøjer fordi de skulle blive uegnede til avl. Dette er dog en påstand som ikke altid har hold i virkeligheden. Vi har nu flere gange avlet på håndopmadede og tamme Gråpapegøjer og de har vist sig at være fortrinlige forældre, som selv både ruger, opmader og får deres unger på pind.
Man kan være uheldig, at familiens tamme Gråpapegøje begynder at knytte sig til kun et medlem af familien. Det kan i sjældne tilfælde blive så udpræget, at den udvikler jalousi og begynder at angribe andre familiemedlemmer.

Rødhalet Grå Jaco. Meget tam overfor mig. Ingen andre kan komme i nærheden.

Afsnittet er ikke færdigt. Mere tekst er på vej