Hovedmenu
Forside
Præsentation
Hvad tilbyder vi
Fugle til salg
Vores volierer
Vores fugle
Fotogalleri
Dagbogen
In Memoriam
Kontakt os
Råd om fuglehold
Gæstebog
Links
Overvejelser før køb
Afsnittet her er stort set en gentagelse af de informationer, vi har remset op i afsnittet "Hvad tilbyder vi" og en del af teksten er da også direkte sakset derfra.
Vi har besluttet os for at tilføje dette afsnit alligevel da vi mener, at disse overvejelser er altafgørende for, om man overhovedet bør anskaffe sig en papegøje.
Det er selvfølgelig rart at have gennemtænkt alt inden købet, så man undgår at ødsle både penge og tid på en hobby, som så senere viser sig ikke at være noget alligevel.

Men tag endelig ikke fejl. Den egentlige grund til at vi appelerer til potientielle købere om at overveje alle aspekter i hold af papegøjer, er først og fremmest for fuglenes skyld.
Mange triste skæbner havde været undgået, hvis alle købere havde sat sig grundigt ind i de krav der stilles til papegøjehold.
Vi er selvfølgelig godt klar over, at ting ændrer sig og vi kan desværre ikke altid spå om fremtiden. En fugleholder med de bedste intentioner kan pludselig udvikle allergi overfor støv fra stuefugle. Ellers imødekommende, eller nye, naboer kan pludselig gøre livet surt for én, ligesom andre ting kan umuliggøre videre hold af fugle.
Kan vi imidlertid undgå forudsigelige fejlkøb ved at sætte os grundigt ind i tingende, er vi nået et stort skridt i den rigtige retning.

Vi opdrætter fugle med videresalg for øje, men vi gør det fordi vi kan li' det og ikke fordi vi er nødt til det. Derfor mister vi hellere en potientel kunde som har overvejet et eventuelt køb grundigt og valgt at springe fra i tide, fremfor at sælge til én som få måneder senere sætter fuglen til salg i Den Blå Avis.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er stærke tilhængere af papegøjehold parvis. Vi bestrider dog ikke, at der findes masser af tamfugle som efter omstændighederne har det godt, selvom de ikke går sammen med en mage. Specielt hvis ejeren har masser af tid til rådighed, men vi mener helt afgjort, at det bør være med i overvejelserne inden købet, om man også ville kunne håndtere 2 fugle på et senere tidspunkt.

Herunder opremser vi en række andre ting som vi mener man bør tænke grundigt over før køb af fugl.
  • De kræver megen opmærksomhed, hvis man ønsker at bibeholde fortroligheden.
  • De kræver megen træning, hvis man vil undgå at fuglene får dårlige vaner.
  • De skal hver dag have et udvalg af sund frugt og grønt som skal rengøres og forberedes.
  • De skal have meget store bure, eller endnu bedre - stuevolierer.
  • De skal sikres mindst 10 timers søvn i ro og mørke hver nat.
  • De sviner og støver meget, både i bur/voliere og i resten af huset.
  • Nogle mennesker udvikler allergi overfor støv fra stuefugle.
  • De skal udenfor buret, helst flere gange om dagen. Ofte må hjemmet indrettes derefter.
  • De større papegøjer kan være meget larmende. Hvad siger naboerne?
  • De større papegøjer kan være meget destruktive. Hvad siger møblementet?
  • De skal have et varieret udvalg af lejetøj, friske grene m.m.
  • Deres intelligens fordrer til stadighed nye udfordringer, så de ikke begynder at kede sig.
  • Man skal være instillet på at betale betraktelige summer til behandling, hvis fuglen bliver syg ell. skadet.
  • Man skal være 100% på det rene med, at de større papegøjer kan blive meget gamle.
  • Nogle arter/individder kan finde på at knytte sig til kun ét medlem af familien.
  • En stor papegøje som ikke er tam, eller er utilstrækkeligt/forkert trænet, kan være umulig at komme i nærheden af.
  • En stor papegøje kan med sit kraftige næb, i værste fald afgive et vansirende bid.
De fleste af punkterne ovenover er man selv herre over og det er i høj grad et spørgsmål om at indrette sig rigtigt, behandle fuglen ordentligt og at investere den nødvendige tid. Anderledes ser det ud, når andre mennesker direkte eller indirekte bliver involveret i fugleholdet.
Med mindre man bor alene, er det helt afgørende, at alle familiemedlemmer i husstanden er inforstået med købet og at man sikrer sig, at man har pasningsmuligheder til fuglen, hvis man af en eller anden grund er bortrejst i en periode.
De fleste papegøje-fugle kan lide at give lyd fra sig og det, som for os fugleholdere anses for sød musik og tegn på liv og leben i fugleholdet, kan ske at irriterer naboen grænseløst. Sørg for at få vejret stemningen blandt naboerne eller gå efter en art som ikke har så kraftigt et organ.
Som nævnt indledningsvis er det svært at spå, især om fremtiden men det er alligevel af yderste vigtighed, at man tager fuglens levealder med i sine betragtninger. Især hvis man overvejer at anskaffe sig en af de større arter som kan gå hen og blive både 60, 70 eller sågar 80 år gamle.

Selvom det måske kan skurre lidt i ørerne, er der ingen tvivl om, at også økonomien spiller en rolle ved valget af fugl. Som regel er større fugle også dyrere i både anskaffelse og hold (større bure, kraftigere lejetøj, mere foder m.m.).

Ligesom med levealderen, varierer også støjniveauet, temperamentet og pladskravet m.m. afhængigt af hvilken fugl man vælger og derfor skal afsnittet "Hvilken fugl" sammenholdes med afsnittet her, hvis hjemmesiden hér skal ligge til grund for en beslutning om køb af fugl.
Undermenuer
Overvejelser før køb
Hvilken fugl
Hvor køber jeg fugl
Buret / Volieren
Foder og Fodring
Beskæftigelse
Træning og leg
Opdræt og redekasser
Kunstig udrugning
Håndopmadning
Ringmærkning
Kønsbestemmelse
Fuglen er syg