For at kunne identificere en fugl, forsynes denne ofte med et unikt mærke. Enten i form af en fodring eller ved chipning.

Chipning
At chippe en fugl bruges som regel kun ved meget dyre fugle eller på fugle som er omfattet af Liste I over truede dyrearter, i de tilfælde hvor det ikke er lykkedes at forsyne disse med fast fodring.
Chipning er et operationelt indgreb som foretages hos en dyrlæge eller på et dyrehospital, hvor en mikrochip, med en kraftig form for kanyle, bliver ført ind i muskulaturen omkring brystregionen. Indgrebet kræver at fuglen bedøves og hele proceduren med transport, omgang med fremmede mennesker, bedøvelse og opvågning i fremmede omgivelser er alt sammen stressende for fuglen. Til gengæld er metoden meget sikker til identifikation og svær at snyde med, idet chippen skal opereres ud hvis den ønskes fjernet. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at en dyrlæge, ihvertfald herhjemme, vil nægte at fjerne en allerede indsat chip, medmindre der er nogle stærke medicinske grunde til det.
Informationerne på chippen kan aflæses med et specielt håndholdt apperat.
Hver chip har et unikt nummer som ejeren af fuglen får oplyst efter indgrebet og fuglen bliver desuden registreret i en database.
Metoden med chipning er dyr i forhold til ringmærkning og hvis den enkelte fugleholder selv vil kunne bruge identificeringen, skal han også investere i den håndholdte chip-læser.
I det private fuglehold hvor der er mange fugle og hvor det i forbindelse med f.eks avlsarbejdet er vigtigt at kunne identificere de forskellige individer, er metoden med chipning ikke velegnet, idet fuglene skal indfanges og fastholdes hver gang chippen skal aflæses.
Ved chipning er det afgørende, at chippen er af en type hvor informationerne som er lagret i den, ikke kan ændres udefra med elektronisk udstyr. Sådanne typer findes nemlig også.


Ringmærkning
Der er mange forskellige typer af ringe, og ofte vælges den rigtige ring ud fra årsagen til ringmærkningen.
Vilde fugle mærkes som regel for at kunne fastslå hvor langt omkring de kommer. For at kunne kortlægge deres trækruter og for at kunne få en idé om, hvor gamle de bliver.
I det private fuglehold eller for fugle i fangenskab generelt varierer årsagen også og dermed ofte typen af ringe.
Ofte ringmærkes fugle, opdrættet i fangenskab, for at kunne kende de forskellige individer fra hinanden eller for at kunne holde rede på alle fugle og deres afkom i forbindelse med større avls-projekter.
I disse tider hvor tyveri af fugle desværre ser ud til at blive mere og mere udbredt, er ringmærkning med lukkede fodringe blevet en vigtig del af sikkerheden omkring fugleholdet. Ringmærkning alene er selvfølgelig ikke nok til at hindre tyveri, men det kan gøre det vanskelligere at afsætte fuglene, ihvertfald indenfor landets grænser. Selv lukkede ringe kan naturligvis klippes af, men dermed har man også fjernet det synlige bevis på fuglens historie. Det burde gøre alle samvittighedsfulde avlere mistænksomme, hvis de bliver tilbudt unge fugle uden lukket ring. Især hvis der er tale om dyre fugle.
Også dem som ikke avler men bare køber et par fugle for at holde dem som tamfugle bør være opmærksomme. Mærkningen med lukkede ringe og vel at mærke, ringe i den rigtige størrelse i forhold til fuglens størrelse, giver også en garanti for at der her er tale om en fugl som er opdrættet i fangenskab og ikke en fugl som er taget i naturen og efterfølgende smuglet ind i landet.

Plastikringe
De mest enkle ringtyper er åbne plastik ringe uden påtrykte informationer og som fås i forskellige farver. Disse er især velegnede i forbindelse med avlsarbejde som identifikation af de forskellige familier indenfor samme race.
De egner sig ikke til større papegøjer men kan med fordel bruges som midlertidige ringe til parakitter
Hos nogle arter af parakitter, kan det være lidt vanskelligt at se forskel på hanner og hunner hos især ungerne, uden at skulle indfange dem først. Er der adskillige unger og er man tæt på, f.eks i forbindelse med indfangning af et bestemt køn, kan man i forvirringen hurtigt tabe kontakten med den fugl man havde udset sig. Derfor har vi ofte brugt at forsyne alle hunner med en rød plastikring og hanner med en blå.

Metalringe
Til permanent ringmærkning bruges forskellige former for stål- eller aluminiumsringe som normalt er forsynet med et løbenummer, men som også kan være forsynet med en række andre oplysninger såsom årstal, ringstørrelse, sælger-initialer og opdrætter-initialer m.m.
Runde stålringe ses ofte på fugle som er mærket for sent, altså efter at de er udvokset. Fordi ringen er lavet af rundstål, står indgraveringen meget småt og kan være vanskellig at læse. De er meget stærke og der skal bruges tang for at montere dem, og helst en som er beregnet til formålet. Fuglens ben kan knuses, hvis tangen smutter når ringen skal klemmes sammen.
Også flade metal ringe som kan åbnes og med forskellige former for indgraveret information ses jævntligt. Som med de runde stålringe, skal der bruges tang til at klemme dem sammen. Brugen af åbne ringe er ikke en sikker metode til permanent mærkning, idet ringen efterfølgende kan åbnes og sættes på en anden fugl.
Hvis en udvokset fugl skal ringmærkes, er det bedst at bruge en såkaldt knækring. Disse er lavet af fladstål og forsynet med minimum et løbenummer. Disse er sikrere at bruge som permanent identifikation, idet de kun kan åbnes og sættes på én gang. Forsøger man at åbne en knækring og efterfølgende sætte den på en anden fugl, brækker den over i to dele.

Årsringe
Årsringe benævnes ofte som "Fast Ring" eller "Lukket Ring" og som betegnelserne antyder, er der tale om ringe som ikke kan åbnes.
De årsringe som normalt ses herhjemme er flade aluminiums ringe med indgraveret årstal, ringstørrelse samt et løbenummer. Ringene er malet og farven varierer fra år til år. Har man flere fugle gående sammen og med forskellig alder, kan man altså identificere dem alene på ring-farven og behøver ikke at indfange fuglen for at aflæse løbenummer eller årgang.
Aluminium er et meget blødere metal end f.eks. rustfrit stål og ridser i aluminiums-ringene kan efter mange år gøre det lidt vanskelligt at læse inskribtionerne. Næst efter chipningen, er årsringe den mest sikre metode til identifisering og også den mest udbredte.
Ringene skal monteres mens fuglene stadig er små og når så fuglene er udvoksen kan disse ikke fjernes uden at skære/klippe ringen i stykker. Efterfølgende er det ikke muligt at montere en lukket årsring igen, idet ringen ikke kan komme over fuglens fodrod.
Det er selvfølgelig vigtigt, at ringstørrelsen passer til den pågældende fugl og der er god grund til at blive mistænksom, hvis man bliver tilbudt en fugl som er forsynet med en årsring der er meget større end den burde være.
De årsringe som oftest ses herhjemme er købt gennem LDF (Landsorganisationen for Danske Fugleforeninger) og inskribtionen kan se således ud: LDF 09 V 0538. Ud fra oplysningerne kan vi se, at den er solgt af LDF i 2009 og at den har størrelse V, som svarer til 11mm. Løbenummeret 0538 vil for denne ringstørrelse og årgang være helt unik. I dette tilfælde sidder ringen på en Rødhalet Grå Jaco og har altså den rigtige størrelse. Derved er der sikkerhed for, at fuglen er klækket i 2009, og at den er klækket i fangenskab og sandsynligvis i danmark.
Ringende kan bestilles med egne initialer hvis det ønskes. Følgende ring har vi sat på en unge af Blåpandet amazone LDF 06 PBCD 001. PBCD står selvfølgelig for Parrot Breeding Centre Denmark og umiddelbart virker det meget sjovt. Imidlertid fandt vi jo ud af, at de valgfrie initialer ikke blev sat ind i stedet for LDF, men i stedet for ringstørrelsen. Da vi mener, at ringstørrelsen er et vigtigt element til at sikre sig mod snyd, gik vi bort fra denne type ringe igen.
Unger af større papegøjer og selvfølgelig unger af alle CITES fugle som vi sælger, vil alle være forsynet med lukkede årsringe.

Se afsnittet om "Årsringe" for yderligere oplysninger om ringstørrelser, tips til montering og information om anskaffelse af disse.