Hovedmenu
Forside
Præsentation
Hvad tilbyder vi
Fugle til salg
Vores volierer
Vores fugle
Fotogalleri
Dagbogen
In Memoriam
Kontakt os
Råd om fuglehold
Gæstebog
Links
Drømmen
Jeg tænker at alle har en eller anden drøm, og det gælder naturligvis også fuglefolk. Specielt hvis man har tid til at lade tankerne flyve, hvilket har været tilfældet for mig i en årrække. Fra foråret 1998 og frem til december 2003 arbejdede jeg i Saudi Arabien, og selvom arbejdstiden var lang, havde jeg ikke så meget andet at bruge fritiden til, end at drømme om mit fremtidige fuglehold.
Det resulterede i, at jeg på et tidligt tidspunkt satte mig for, at jeg ville designe det ultimative anlæg for hold af papegøjer i privat fuglehold.
Det skal selvfølgelig lige understreges, at hvad der synes optimalt for mig, ikke nødvendigvis appelerer til andre fuglefolk.

Dette er helt alene min drøm

Alt skulle være komplet, helt ned til den mindste detalje. Både hvad angår tegninger og arbejdsinstruktioner, men også målsætningen med anlægget. Det var derfor vigtigt for mig at alt blev skrevet ned og meget grundigt analyseret. Der var nogle gennemgående træk der skulle gå som en rød tråd igennem hele projektet, og derfor startede jeg med at nedskrive nogle regler. Regler for projektet, for tegninger og instruktioner, men også for fugleholdet (forretningen) i almindelighed.
Hvis sproget virker en smule officielt og instruktioner m.m. synes unødvendigt detaljerede, skyldes det at projektet skulle kunne bygges af andre, uden min konstante tilstedeværelse. Da Manualen blev skrevet vidste jeg endnu ikke hvornår jeg ville stoppe i Saudi Arabien. Udformningen af Instruktioner og Tegninger er selvfølgelig påvirket af mit arbejde i Saudi, hvor sådanne tegninger var en del af min hverdag.
Læg mærke til at såvel navn som bomærke har ændret sig siden. Dels kunne navnet "Tropical Centre Denmark" give det indtryk, at vi har andre dyr end fugle, dels var billedet af den Blågule Ara "lånt".

Inka'en i vores nuværende bomærke er en af vore egne.

Herunder ses nogle ganske få sider fra Manualen og fra Tegnings-mappen. Begge er uhyre omfattende.

Det kan være svært at læse teksten på de indskannede billeder. Hvis du bruger Internet Explorer, så vælg på menu-linjen øverst "Vis" og i rullegardinet "Zoom". Så kan du forstørre skærmbilledet.

Dette er forsiden på Manualen med det gamle bomærke.

Formålsparagraffer for projektet "New Aviary".

En tilfældig side fra Manualen, her fra sektion 2.1 som omhandler "Dokument Sikkerhed".

Et par sider som beskriver hvad hoved-belysningen skal bestå af.

Alle sådanne dokumenter er naturligvis fulgt op af både installationsvejledninger med tilhørende tegninger samt el-diagrammer.

For at tegninger og tekst m.m. skal kunne linkes sammen, er det vigtigt at de forskellige dele kan identificeres. Denne tegning viser nogle af benævnelserne som er brugt i projektet.

Oversigtstegning over skelettet til de udendørs voliere. Der findes naturligvis detaljerede tegninger med mål.

Forsiden af papegøje-burene indendørs. De er, som det er tilfældet med vores nuværende bure, hævet 90 cm over gulvet.

Noget af det fittings som skal bruges. Det er altsammen købt allerede. Skulle projektet aldrig blive til noget, kan det jo altid bruges til andre volierer og bure.

Et af de mange El-diagrammer.

Endnu en oversigts-tegning som viser de forskellige strømkredse.

El-diagram med Relæ- tilslutninger.

Tegning fra Strømskab, visende tilslutninger for strømkreds 2.

Tredimentionel tegning hvor fundamentet er færdigt, gulvet støbt og skelettet til væggene rejst.

Indvendige vægge er monteret og her vist malet indvendigt. Også tagspær er her på plads.

Fuglehusets tag inklusive ovenlys-vinduer er færdigt.

Isolering i gang. Læg mærke til flyvehullerne i væggene.

Udvendige vægge, døre og vindue er monteret. Bunden til de udvendige volierer er lagt.

Skelettet til de udvendige volierer er rejst og trappe-sten er på plads.

Voliere-tråden er monteret.

Projektet som det ser ud når det er færdigt, her set fra sydøst. Delvis overdækning af volierene. Fliser og blomsterbede samt beplantning er færdigt.

Det færdige projekt set fra nordøst. Det er naturligvis "Projekt Nord" og har ikke noget med de rigtige verdenshjørner at gøre.

Projektet set fra nordvest.

Og her fra sydvest, men i en mere flad vinkel.

Det færdige projekt tilsat noget "udenoms", hvilket naturligvis er fiktivt.

Materialet fylder to ringbind, og er som tidligere nævn ret omfattende og detaljeret. Efter erfaringerne med det projekt vi byggede i foråret 2004, er der flere ting jeg nok ville designe anderledes nu.

Som et eksempel på hvor mange overvejelser der ligger til grund for detaljerne i projektet, viser jeg lige nogle sider angående valget, eller fravalget af "Sluser" på de udendørs volierer.

Et nyt projekt i dag, ville ifølge lovgivningen skulle forsynes med en form for sluse, men selv i dét tilfælde, kan disse udføres på forskellig vis.

Det var så min drøm om et fuglehus med tilhørende udvendige volierer. Projektet er, som det fremgår i indledningen, først og fremmest tiltænkt hoppy-brug, selvom det er rimeligt stort. Huset alene er på omkring 74 m3.
Undermenuer
Det gamle anlæg
Det nye anlæg
Drømmen