|
|
Et evigt tilbagevendende problem for os er den akutte mangel på voliere-plads vi altid står over for, og jeg tror at mange andre fugle-folk kan nikke genkendende til den situation. Som det kan ses i afsnittet "Det gamle anlæg" består det nu af ialt 5 voliere som alle er bygget til større papegøjer. Vi har længe haft et ønske om at udvide vores fuglehold med især større papegøjer og kakaduer, så da jeg var færdig med arbejdet i Saudi Arabien var tiden inde til en sådan udvidelse. Nu bor vi stadig i byen, så det kunne ikke komme på tale at bygge et kæmpestort projekt, selvom vi meget gerne ville. I så fald var vi gået i gang med det anlæg som jeg designede medens jeg var i Saudi (se afsnittet "Drømmen"). Dels har vi tætboende naboer og dels sætter de kun godt 900 m2 grundstykke nogle begrænsninger for vores udfoldelsesmuligheder. I stedet blev vi enige om en størrelse som var overkommelig rent pladsmæssigt og som også kunne flyttes, når vi engang skal lidt længere ud på landet. Det er nemlig stadig et ønske vi begge deler, men det må vente til alle formaliteterne omkring Jeannettes opholdstilladelse er i hus. Byggeriet skulle stå op af hegnet bagest i haven, så der kunne kun blive tale om at få volierer på den ene side af fuglehuset. Havens indretning med træer, drivhus m.m. satte en begrænsning på 6 meter i længden, og så var der lige plads til, at en voliere kunne løbe langs gavlen på fuglehuset, således at den samlede længde på projektet blev 7 meter. Som det ses på tegningen herunder, betød dét, at to af volierene med fordel kunne indrettes til parakitter, da de ikke ville kunne opnå helt den samme størrelse i inder-burene som de øvrige. Der skulle altså blive plads til 5 papegøje-bure og 2 parakit-bure. 
Selve fuglehuset måler 6 x 2.4 meter i grundfladen og højden variere mellem 3.0 og 2,5 meter, faldende mod den forreste side. Det er isoleret med 100 mm i vægge og loft og 150 mm i gulvet samt forsynet med elvarme. Et sammenklappeligt bord op ad bagvæggen blev også fabrikeret, ligesom der også her blev plads til et godt stort hængeskab uden for megen dybde, men med mange rum. Lyset i fuglehuset kontrolleres af tænd/sluk ure, og det ser ud til at fuglene har vænnet sig til dét. De er altid inde på deres pladser inden lyset slukker, hvilket altså heller ikke sker samtidigt med alle rør. Jeg kunne godt tænke mig at få installeret et anlæg med automatisk lysdæmpning, men det må vente til senere. Derudover er huset selvfølgelig forsynet med et alarm-system og kameraovervågning både ude og inde. Langs den højre side, når man kommer ind i fuglehuset, er opbygget et langt bord, hvorpå de indendørs bure bliver placeret. Dette bord er hævet 90 cm over gulvhøjde, således at vi har god plads til opbevaring af foder o.l. nedenunder. I den bageste ende af husets venstre side står også et bord, men med plads til kun et bur. Under dette bur har jeg bygget et aflåseligt skab, således at jeg kan opbevare ting dér, som bør være gemt godt af vejen. Dette er mest af hensyn til min søn, som af uransagelige grunde finder det mest interessant at leje med de ting som han ikke må, eller bør. Ud fra forsiden af fuglehuset står 6 voliere som hver især måler 3 meter i længden, 2,4 meter i højden og ca. 1 meter i bredden. De fem af dem er monteret med papegøje-tråd, medens det sidste er med parakit-tråd. Langs gavlen på fuglehuset er også placeret en voliere, og den kommer ligeså langt frem som de øvrige. Den måler altså 5,4 meter i længden, og er forbeholdt årets avl af parakitter. Af specielle tiltag som vi har ønsket og også implementeret i det nye anlæg er bl.a.
Jeg vil lige uddybe begrundelsen for de ovennævnte valg, og starter selvfølgelig med nummer 1. At vi ønsker at bruge foder-karuseller er både fordi det er meget nemmere og hurtigere for os, og også mere behageligt hvis vejret driller, men det er også fordi det forstyrrer fuglene mindst muligt. Fodring indendøre betyder at vi sikrer tilgang til mad, også hvis det bliver så koldt udenfor at vi midlertidigt må lukke flyve-hullerne til de udvendige volierer, ligesom vi aldrig kommer ud for at drikkevandet fryser til. Desuden er det meget nemmere at gøre rent for skaller o.l. indendøre, da burene, som nævnt i punkt 3, er hævet 90 cm over gulvhøjde.
Som nævnt i punkt 2, er dørene forsynet med plexiglas, og det synes jeg selv er en af de bedre ide'er. For det første er det med til at forhindre at der bliver svinet så meget på gulvet foran burene med frøskaller og andre madrester, men det hindre også fuglene i at kravle rundt i tråden umiddelbart over foder-skålene og minimerer derved risikoen for at deres "klatter" kommer ned i foder og vand. Ved introduktion af nye fugle, taper jeg bare en avis-side på den udvendige side af glasset, og fjerner den igen så snart de har lært at man ikke kan komme igennem dér. Det fungerer helt fint. Punkt 3. Som nævnt tidligere er det meget nemmere for os at rengøre bunden af burene når de er hævet 90 cm over gulv-niveau, og da fuglehullerne er placeret umiddelbart over dette niveau, er det meget nemt for fuglene at komme hen til dem. En anden grund, og den er uhyre vigtig for os er, at vi nu har rigeligt med plads til at lagre foder, redekasser m.m. Foderet er hældt i store plastik-kasser med låg og på hjul og de er kørt ind under burene. De kan så bare trækkes ud når der skal supleres op i foder-blandingerne.
Et sammenklappeligt bord hænger på væggen i venstre side. Læg mærke til de runde flyvehuller. De er skåret ud af kraftige plastik kloark-rør, og det fungere udmærket. Punkt 4. Der er indtil flere årsager til at vi placerer redekasserne i den indendørs del af anlægget. For det første er det nemmere at sikre, at fuglene får ro og ikke bliver forstyrret i yngletiden af nysgerrige besøgende, men de får også mere fred fra deres nabo-fugle, da de indvendige bure er sepereret med tykke eternitplader i stedet for med tråd. At udstyre kasserne med kamera-overvågning er selvfølgeligt også meget nemmere indendøre, hvor vi jo også har strømforsyningen. Den visuelle redekontrol og montering af ringe, rengøring af redekasser m.m. kan altsammen foregå uden at skulle gå ind i buret, da inspektionslemmene er monteret så man kan åbne dem ude fra fodergangen. Ydermere kan vi forlænge ynglesæsonen hvis vi ønsker det, da huset både er isoleret, opvarmet og forsynet med automatisk kontrol af lyslængden/mængden. Risikoen for en katastrofe er ihvertfald mindre når kasserne sidder indendøre, skulle det sætte ind med kulde tidligt på året, efter at fuglene har lagt æg. Punkt 5. Vi har valgt ikke at forsyne de udvendige volierer med sluser. I det gamle anlæg har vi sluse, men vi har aldrig oplevet at få en fugl ud i den, og det er ihvertfald min erfaring, at de fleste fugle bliver trykket tilbage i volieren når man entre den. Vi kan dog ikke være helt sikre med vores papegøjer og kakaduer, da flere af dem er håndtamme. Jeg ved at det sker rundt omkring at fugle undslipper, og risikoen er naturligvis til stede. Men da alle flyvehuller er forsynet med en lem som kan lukkes udefra, sørger vi bare for at fuglene er lukket inde når vi entre den udendørs voliere. Netop fordi al fodring foregår indendørs ligesom redekasser er placeret derinde, vil det forekomme meget sjældent, at vi har nødigt at gå ind i den udendørs del. Nu har vi selvfølgelig ikke fravalgt sluserne kun fordi vi ikke har oplevet at en fugl er fløjet ud i den. Under punktet "Drømmen" i menuen kan læses nøjagtigt hvordan vi er kommet frem til beslutningen om ikke at forsyne burene med sluser. Punkt 6. Vi har efter mange overvejelser valgt kun at overdække 2/3 af de udendørs voliere. Umiddelbart ser jeg kun én grund til at overdække det hele, men den er selvfølgelig også alvorlig nok. Jeg antager at risikoen for at fuglene får orm, overført via klatter fra vilde fugle som måtte finde på at sætte sig på taget af volierene, er til stede når der ingen overdækning er. På den anden side ser vi så mange fordele ved at holde noget af taget frit, at vi synes det overvejer alternativet. For nuværende er det ikke vores plan at forsyne volierene med badekar, og derfor er det vigtigt for fuglene at de kan sidde i det fri og bruse når det regner. Og der er overhovedet ingen tvivl om at de nyder det. Ind imellem står de ligefrem på hovedet for at få regnen til at trænge ind mellem fjerene. Iøvrigt er det sundt for både fjerdragten og huden at de får skyllet støvet ud en gang imellem. Men en anden grund som jeg tror at mange fuglefolk overser er, at ligesom os, har de brug for en vis mængde UV-stråling. Med mindre ens fuglehus er forsynet med specielle rør som tilgodeser dette, er der kun én kilde hvorfra de kan få tilstrækkeligt med UV-belysning og det er fra solen. Desværre er det sådan at både plastik og plexiglas filtrerer netop UV-strålingen fra, og derfor har vi valgt at holde den sidste meter af taget frit. Der sidder naturligvis en siddepind oppe under taget i den frie del, og vi kan se at fuglene virkeligt nyder at sidde dér. Både når det regner og når solen skinner.
Ligesom det er tilfældet med de indvendige bure, er også en del af de udvendige sepereret fra hinanden med kraftige eternit plader. Det gælder for de første 2 meter, og sikrer at fuglene både kan sidde i læ og samtidig sidde uforstyrret fra nabofuglene, og alligevel opholde sig udenfor. Den yderste meter er monteret med dobbelt-tråd, så fuglene ikke skader hinanden. Her kan de vælge at opholde sig hvis de føler trang til at skændes lidt med naboerne. De trives fint med en sådan opstilling, og langt de fleste bevæger sig rundt i både den indendørs del og den udendørs del det meste af dagen.
Det var så lidt om opførelsen af vores nye anlæg, og hvis nogle skulle have spørgsmål ang. byggeriet ell. designet som jeg ikke har været inde på, er I velkommen til at sende en mail.
Som vi skrev i afsnittet "Hvem er vi" som kan findes via menuen, går vi ikke ind for hemmeligheds-kræmmeri (ikke for meget i hvert fald  ).
|
|